Der er flere overvejelser når man anskaffer sig en kælekat, da katten nemt kan leve 10-15 år, så anskaffelse af en kat er en langsigtet investering.
Læs mere om Maine Coon kattens historie her
Når du så har besluttet dig for en Maine Coon. Besøg flere opdrættere de fleste opdrættere vil gerne have uforpligtende besøg.
Føler man sig utilpas ved opdrætteren eller hjemmet, skal man ikke føle sig presset til at købe kat der. Da det er vigtigt man senere kan holde kontakt med opdrætteren, hvis der skulle opstå problemer med katten eller have spørgsmål, så man må gerne være kræsen og vælge både kat og opdrætter med omhu.
Hos nogle opdrættere kan man få lov at vælge sig en killing, mens den endnu er rimeligt ung, men den må under ingen omstændigheder skifte hjem før den er mindst 14 uger gammel.
Husk at få alle kattens papirer med – vaccinationsattest, registreringscertifikat eller stamtavle, evt. sundhedsattest samt skriftlig salgsaftale. Læs i øvrigt salgsaftalen omhyggeligt igennem, og spørg, hvis der er noget du er i tvivl om.
Hvis din kat er købt som kælekat, skal du sørge for at få den kønsneutraliseret.
Har du reserveret en killing, så brug ventetiden på at sætte dig ind i dens pleje og anskaf det nødvendige udstyr.
Maine Coon er en semilanghårs kat, der kræver lidt pelspleje. Børst gerne katten en gang om ugen. Det er en god ide at lære katten, at blive børstet i en tidlig alder, en god ide kan være at gøre det igennem leg og husk at rose katten og brug evt. godbidder.
Det kan også være en idé at besøge katteudstillinger, så du kan se kattene og tale med opdrættere og udstillere.
Hvis du får blod på tanden og vil vide mere om Maine Coon, kan du melde dig ind i en mainecoonklubben og møde folk med samme interesse. Det kan blive en hobby for livet!
Mainecoonklubben er næsten altid til stede ved udstillingerne, så kom hen til vores stand og få en snak.
Find ud af hvilken udstilling vi næste gang har stand på her
Udstilling
Hvis du ønsker at prøve kræfter af med at udstille, kan man altid spørger sin opdrætter eller tage kontakt til mainecoonklubben, så man kan komme godt i gang og få gode råd.